Sådan fungerer Oldebjerg minirenseanlæg
A: Tilløb af spildevand fra husstanden
B: Slamtank: 5 PE: 2050 liter. 10 PE 4000 liter.
C: Procestank: 5 PE: 1500 liter. 10 PE 2000 liter
D: Rørdiffusor
E: Skakt til slamudtagning
F: Opføringsrør med trædefast dæksel, indeholder teknikenhed samt evt. kemikalieholder
G: Beholder til fosforfældningsmiddel
H: Kompressor
I: Afløb for renset vand
J: Indsugning til kompressor
K: Rentvandshævert. Luftdrevet rør til udpumpning af renset vand.
L: Indendørs elektronisk styring af hele anlægget. Med alarmer.
M: Udluftning
HUSK ved installation: Tanken tåler grundvand maksimalt til tankskulder.
Den korte version, så det er til at forstå
Minirenseanlægget virker præcis som de store kommunale renseanlæg. Det er et biologisk renseanlæg. Vi graver kun én enhed ned, men den er delt i to tanke. De er dog forbundet og har hver deres funktion.
Spildevandet fra husholdningen ledes ind i anlægget (A) og lander i procestank 1 (B). Vandet er en blanding af organisk stof (fast materiale) og vand. Spildevandet iltes i minirenseanlægget. Det sker ved at luft pumpes ud gennem to rørdiffusorer (D). Èn i hver tank. Iltningen sørger for to ting. 1) Den opløser det organiske materiale ved at holde vandet i bevægelse 2) Den forhindrer, at der opstår svovlbrinte. Det er den gas, der lugter af rådne æg, og som kun opstår i stillestående vand , hvor der skabes et iltfattigt miljø. Det er en reel miljøgift.
To gange i døgnet stopper kompressoren (H) i anlægget og vandet falder helt til ro. Det betyder, at alt det organiske materiale, der nu er i meget små stykker, falder til bunds. Når det er sket, pumpes det klare – og rensede overfladevand ud af anlægget til en nærliggende å, sø eller dræn. (I)
Skal anlægget også rense for fosfor, tilsættes et fosforfældningsmiddel til vandet (G). Det får fosforen til at binde sig til det organiske materiale, der falder til bunds 2 gange i døgnet. Og så pumpes fosforen ikke ud i naturen.
Mindst én gang om året kommer kommunen og tømmer anlægget for slam. Det er det bundfald, der er tilovers i rensningsprocessen. Det suges op via røret til slamudtagning (E). Røret er skåret skråt af, så ikke alt slammet suges op. Den biologiske proces “fodres” af dette restslam.
Du skal ikke foretage dig noget som helst. Det hele kører helt af sig selv. Og skulle du få et strømudfald, så kompressoren ikke kører i en kortere periode, vil anlægget fungere som et gammelt bundfældningsanlæg/septiktank. Når strømmen kommer igen, renser tanken sig selv og arbejder videre.
Molekyle- og atomregnskabet – lidt mere teknisk
Alt stof er opbygget af molekyler. Stof kan være et fast stof, et flydende stof eller en luftart. Molekyler er opbygget af atomer. Såkaldte grundstoffer.
Minirensningsanlægget nedbryder de skadelige stoffer i spildevandet til uskadelige stoffer – alene ved iltning.
Det skadelige stof i spildevand, som kommunerne vil have fjernet, er ammonium og ammoniak. Formlen for det er NH4-N. Det består altså af N=Nitrogen (Kvælstof) og H= Hydrogen (Brint). Når atomerne er sat sammen på denne måde, er de skadelige for vores natur, og de skal opløses i mere uskadelige stoffer.
Det sker, når man ilter spildevandet. Man tilsætter Ilt O = Oxygen (Ilt).
Når ilten blander sig med ammonium og ammoniak, bliver det til nitrit (NO2) og nitrat (NO3), samt fri hydrogen (Brint). Brinten fordamper ud af systemet.
NH4-N + O = NO2 + NO3 + H
Lidt populært sagt, så vil Nitrogenatomerne altså hellere “lege” med iltatomerne end brintatomerne. Og heldigvis for det, for så er kommunernes rensningskrav opfyldt.
Ekstra fordel
En helt særlig fordel ved Oldebjergs minirenseanlæg er, at det yderligere understøtter en såkaldt denitrifikationsproces. Det betyder, at det kan opløse en stor del af nitrit og nitrat til rent kvælstof (Nitrogen) og ren ilt.
NO2 og NO3 = N og O.
Begge grundstoffer er gasser og vil derfor fordampe ud af anlægget (procenterne kan ses i skemaet under teknisk information).
Fosfor (P)
Skal anlægget også rense for fosfor, tilsættes et fosforfældningsmiddel. Det er alene et stof, der fjerner fosfor fra vandet ved at tjene som bindemiddel til det organiske materiale, der bundfældes i tanken to gange i døgnet, og bliver til slam. Slammet fjernes af kommunen min. én gang om året.
Veldokumenteret
25 års tankgaranti
3 års garanti
på komponenter
Testet i henhold til
EN 12566-3