Danmarks bedste minirensninganlæg

Generel information om Oldebjerg minirenseanlæg

Formålet

Formålet med et minirenseanlæg er at rense spildevand fra husholdninger, så det efterfølgende kan udledes med minimal forurening.

Helt grundlæggende forholdregler

Vi ved hvor vigtigt, det er, at dit anlæg fungerer optimalt, derfor bør følgende forholdsregler overholdes:

  • Brugsanvisningens retningslinjer skal følges
  • De forskellige dele af anlægget (styring, kompressor og beholder) skal være tilgængelige ved kontroleftersynet.
  • Vedligeholdelse af renseanlægget og tømning af bundfældningstanken skal foretages af et autoriseret firma.
  • Installation af et Oldebjerg minirenseanlæg kræver en udledningstilladelse fra kommunen.

Særligt vigtigt

  • Strømforsyning.
    Husk at strømforsyningen til styringen skal være med jordforbindelse. Desuden må stikket aldrig fjernes fra stikkontakten under drift.
  • Spildevandet skal altid kunne gravitere ud fra anlægget.
    Tilbageløb fra recipient må ikke finde sted.
  • Spabade med tilsat klor
    Spildevand med klor indhold må ikke ledes til et minirenseanlæg. Der gælder specielle regler for spabade med klortilsætning (det gør sig gældende ved alle decentrale renseløsninger – ikke kun minirenseanlæg)
  • Swimmingpools.
    Spildevandsmængden er alt for stor ved tømningen af en swimmingpool og kan derfor ikke afledes til et minirenseanlæg.

Hvad må der ledes ud i anlægget

Minirenseanlægget er meget stabilt og modstandsdygtig overfor både under- og overbelastning i perioder.
Men ikke alt kan tilføres spildevandet.

Det er vigtigt at man kun udleder almindeligt husholdningsspildevand og ikke tilfører spildevandet følgende:

  • Overfladevand som afløb fra taget og fra swimmingpool
  • Rester fra husdyrhold – både fast og flydende form
  • Kemikalier, medicinrester, mineralolier, opløsningsmidler og lignende stoffer
  • Kunststoffer og hygiejneartikler så som engangsklude, hygiejnebind, vatpinde, tandtråd samt cigaretskodder
  • Kaffefilter og grove madrester
  • Større mængder af mælk og mælkeprodukter, blod fra slagtning, desinfektionsmidler og koncentrerede rengøringsmidler

Adgangsforhold

Der skal være gode adgangsforhold til anlægget, så det nemt kan inspiceres, tømmes og vedligeholdes – hvilket du også kan læse mere om her på siden.

Kontrolaftale

Det er lovpligtigt at have en kontrolaftale med driftseftersyn minimum én gang om året. Hos Oldebjerg tilbyder vi også denne kontrolaftale til en yderst fordelagtig pris.
Bundfældningskammeret i minirenseanlægget skal tømmes efter behov og/eller minimum 1 gang om året. Tømningen foretages rutinemæssigt gennem kommunens slamtømningsordning.
Det kan være nødvendigt med flere slamtømninger årligt, alt efter husstanden og renseklassen.

Den årlige, lovpligtige kontrol udføres helst af os.
Kontrollen omfatter visuel kontrol af alle komponenter og materialer samt funktionsprøver og udtagning af vandprøver.
Der aflæses driftstimer og foretages evt. rettelser og tilpasninger af styringen for at holde energiforbruget på et minimum.
Spildevandsanalyser laves på vores laboratorium og det udførte arbejde registreres i en protokol.

Protokollen og resultaterne af spildevandsanalysen sender vi efterfølgende til dig og din kommune.

Fjernelse af slam

Slamtømning på et Solido minirenseanlæg foregår via det monterede tømningsrør, som er markeret med et piktogram af en slamsuger. Ved anvendelse af tømningsrøret sikres det, at der efter tømningen er aktivt slam nok tilbage i kammer 2 til at opretholde renseprocessen. Ved anvendelse at tømningsrøret sikrer man samtidig, at der ikke bliver beskadiget nogle dele i renseanlægget under tømningen. Tanken skal genfyldes efter tømning. Tanken skal tømmes efter producentens anvisninger og minimum 1 gang om året.

Se vores udvalg af minirenseanlæg

Vi ved en masse om minirenseanlæg og sælger dem til Danmarks bedste priser. Vi hjælper dig med at finde den helt rigtige løsning, som passer til dine behov, og sikrer, at dit projekt bliver en succes.

Find vores minirenseanlæg her eller ring på tlf +45 5784 9023 og få et uforpligtende tilbud.

Mere end 75.000
installationer
25 års garanti
3 års komponentgaranti
CE mærket

Veldokumenteret

25 års tankgaranti

3 års garanti
på komponenter

Testet i henhold til
EN 12566-3